Pandoras topchef vil se eksekvering
Den adm. direktør i Pandora har siden juli heddet Allan Leighton.
Hans mål er at sikre kontinuitet i Pandora, og derfor vil han blive som adm. direktør i minimum tre år, fortæller han.
- Succes med eksekvering handler meget om konsistens. Vi stræber efter endnu større sammenhæng, forklarer Leighton.
I tirsdags kunne han så præsentere sit første halvårsregnskab som adm. direktør. Det gik ganske godt, da han kunne vise en omsætning, der var vokset med mere end 50 pct.